Børnelitteratur: Astrid Lindgren

Sådan en regnvejrsdag som i dag er da lige til læsning og hygge i sofaen. Jeg har skrevet til jer om Astrid Lindgrens bøger – i denne omgang Madicken – som vi har læst et par gange herhjemme. Vi skal til mormors 70 års fødselsdag idag, så der bliver formentlig ikke meget læsning, men masser af familiehygge i stedet.

Jeg knus-elsker Astrid Lindgren og hendes fortællinger om børnene rundt omkring i Sverige. Jeg husker jo Astrid Lindgrens historier fra jeg selv var barn, og jeg nyder at give et stykke kultur videre til mine egne børn. Jeg læser dem højt for Cornelia, og de giver ofte anledning til dialog om forskellige svære emner i livet og i samfundet. Jeg elsker den vekslen Astrid Lindgren formår at lave, når hun skifter mellem at vi hører alt det rundt om hovedpersonen, og at vi hører om, hvad der sker inde i hovedpersonens hoved. Som f.eks. når vi hos Madicken bliver taget med rundt på Junibakken, og der skiftes til at vi springer ind i Madickens tanker og følelser. Eller når vi hører om Emil, der har lavet endnu en skarnstreg, som får far Antons temperament til at eksplodere, og kort forinden har fået fortalt, hvad Emils hensigt er – for det er jo aldrig Emils hensigt, at tænde far Anton af – det begynder som oftest med tanken om en sød hensigt eller hjælp, som så går helt galt og far-Anton bliver godt gal i skralden.

Vi har indtil videre været på besøg på Junibakken hos Madicken, hos Emil fra Lønneberg, på røverborgen hos Ronja Røverdatter, i Villa Villekulla hos Pippi Langstrømpe og hos alle børnene fra Bulderby. Mio min mio og Brødrene Løvehjerte har vi stadig til gode. Jeg synes de er lidt for barske endnu, men vi skal helt sikkert igennem dem også på et tidspunkt.

Madicken er nok min favorit af alle de gode klassikere. Jeg er vild hendes måde at se verden på, hendes eksperimenteren og gode fantasi.

Jeg elsker at vi kommer godt rundt i alle de ting, som vi ikke normalt støder på i vores hverdag, og Cornelia og jeg får igennem den dialog, som bogen ligger op til, nogle gode snakke, som udvider hendes horisont. Et af de temaer vi talte meget om var psykisk syge, som blev afledt af karakteren Lindkvist, som alle i byen er bange for, fordi nogle gange bliver frygtelig gal, og ikke ved hvad han gør. Han tager også et par børn med sig ind imellem, så mødrene lærer deres børn at løbe deres vej, så snart de ser et glimt af ham”. Bogen om Madicken, 2014, side 242.

“Engang var han ligesom alle andre almindelige mennesker og havde en kone og et lille barn, men så gik konen med barnet i favnen den lige vej ned i åen og druknede sig, og da Lindkvist fik det at vide, blev han så fortvivlet, at noget gik i stykker inde i hans hoved. Og siden da har han været underlig”. Bogen om Madicken, 2014, side 243.

I den forbindelse har vi talt om, at man ikke må gå med fremmede og snakken omkring det. Cornelia blev selvfølgelig forskrækket, så vi talte om, hvorfor Lindkvist var blevet sådan, og har tager børnene, fordi han savner sit eget barn. På den måde træner vi lidt mentalisering, men vi taler også om, at det aldrig bliver okay at gøre sådan nogle ting, selv om man er psykisk syg – eller har fået ødelagt noget inde i hovedet.

Madicken har en lillesøster som kaldes Lisabet, de leger ofte rigtig godt sammen, men der er som i de fleste søskendeforhold og jalousi, som pludselig kan fylde det hele overtage den ellers så gode leg.
Undervejs starter Madicken i skole. Hun synes det hårdt arbejde og kommer til at lave nogle dumme ting, som giver en selvopfunden klassekammerart skylden for. Dette har selvfølgelig givet dialoger om at gå i skole og om at lyve.
Ved siden af Madickens hus bor Abbe Nilsson med sin familie. De er fattige og faderen drikke og går lidt for tit på værtshus. Madicken kommer tit i huset, selvom hendes mor ikke er så begejstret for det. Madickens klassekammerart Mia og hendes familie er også fattige og de har lus. Så her har vi på et børneniveau talt om fattigdom, at nogle mennekser ikke har så mange penge og at nogle mennesker er hjemløse. Vi har jo også nogle hjemløse heromkring, som sælger Hus Forbi, så der fik vi draget en direkte parallel til virkelighedens verden.

Jeg vil fortælle om de andre vidunderlige Astrid Lindgren klassikere vi har læst i andre indlæg, da det vist ellers godt kan gå hen og blive ret langt. Men både Cornelia og jeg kan i hvert fald kun anbefale Madicken-bøgerne.

Kærligst Maria.