Hvor har det bare været fantastisk vejr de sidste par dage! Vi har nydt solen på altanen, hvor jeg har passet min lille urban garden, som jeg nok skal fortælle mere om i et andet indlæg. I går blev vi enige om at tage på stranden om eftermiddagen. Jeg elsker at være på stranden – der er så meget læring for børnene i de lege de leger med sand og vand. Imellem plask, bygning af sandslotte og en tiltrængt lur til Okkeren fik jeg tyvstjålet mig et øjeblik til at læse lidt i min bog. Jeg er igang med Sara Blædels “Bedemandens datter”, som jeg nok skal skrive en lille anmeldelse af, når jeg er færdig. I ugen der gik...

Jeg er normalt ikke en der brokker mig – det er min kære mand sikkert ikke helt enig i – men sådan generelt set. Jeg er uddannet pædagog og har en overbygning i pædagogisk psykologi. Det lyder vældig fint, men det er det egentlig ikke, og alligevel hersker der, åbenbart, en masse fordomme om kandidater i pædagogisk psykologi. Fordomme, som jeg  må indrømme, at jeg ikke kan genkende i virkelighedens verden. Cand.pæd. i pædagogisk psykologi blev etableret, så de første udlærte cand.pæd.pæd.psyk’er blev udlært i 2004. Dermed erstattede man den gamle Cand.pæd.psych uddannelse som gav rettigheder til at udlærte kunne kalde sig og agere som psykologer. Den nye uddannelse giver IKKE rettigheder til hverken at arbejde som psykolog eller kalde sig...