Forleden dag samlede Cornelia og Oscar kastanjer på vej hjem fra en legeaftale hos en af Cornelias klassekammerater. Kastanjerne skulle selvfølgelig forvandles til kastanjedyr, hvilket vi har tilbragt det meste af formiddagen med. Vi har lavet forskellige dyr som edderkopper, fugle, snegle og harer. Vi har brugt: Kastanjer Ahornfrø – de små propeller Rulleøjne Piberensere Tændstikpinde uden svovl Limpistol Karton Orange tusch Sort Sprittusch Syl eller et stort søm. Man behøver ikke alle delene, men kan tilpasse udvalget efter hvad man har lyst til, eller har i skabet. Dette var blot, hvad vi brugte.    Jeg har ladet mig fortælle af pålidelige kilder, at det kan være svært at få limen fra limpistolen til at binde på de glatte kastanjer – jeg...