Autisme og kostomlægning

Der er for tiden en masse skriveri i medierne om, hvorvidt autisme kan helbredes gennem kostomlægninger. Debatten er startet efter “kernesunde” Ninka-Bernadette Mauritson igennem et interview med BT, har fortalt, at hendes søn, der er diagnosticeret med infantil autisme er blevet “helt normal” efter en kostomlægning uden mælkeprodukter, sukker og gluten og diverse udrensninger og kosttilskud. En far til et barn med autisme skrev et debatomlæg i Politiken, hvor han gik imod “kernesunde” Ninka, hvilket Ninka fik lov at svarer på i et nyt debatoplæg. Efterfølgende er Autismeforeningen blevet kontakt af tre forældre, som er blevet rådgivet af børnenes socialrådgivere til at prøve”kernesunde” Ninkas autismekur.

I “kernesunde” Ninkas sidste debatoplæg dokumenterer hun sin “faglige viden” med diverse links, som bl.a. henviser til den mand, som i sin tid anklagede MFR-vaccinen for at være årsag til autisme – en påstand som vel at mærke er modbevist og fejet af bordet adskillige gange. Det er selv samme mand, som har vejledt “Kernesunde” Ninkas i helbredelsen af hendes søn med metoder som kostomlægning, udrensning, tarmskyldning, vitamintilskud etc. Jeg kan simpelthen ikke få øje på noget validt i det her. Tilmed udsendte Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen en fælles advarsel imod at følge rådene i “Kernesunde” Ninkas bog “Kernesund familie” i forbindelse med storsalget for år tilbage, da vurderingen er, at rådene kan være skadelige for børn og resultere i fejlernæring.

Jeg må ærligt sige, at jeg finder det dybt problematisk. Jeg er udemærket klar over, at kost har en betydning for sundheden, for alle mennesker, og dermed også for børn med autisme. Cola, slik og friturestegt mad har aldrig indgået i nogle sunde kostråd og kommer formentlig heller aldrig til det. Men derfra og så til at udelukke bestemte almindelige fødevarer uden dette er begrundet med allergi eller videnskabelig dokumentation, er som jeg ser det, et skråplan. det står den enkelte frit for, hvad man vil afprøve, men når det når så langt, så socialrådgivere eller andre uden fagligt belæg begynder at anbefale dette, så har vi et problem.

Så er der hele aspektet om, hvordan man ser på børn med autisme. Autisme er et handicap, som man gennem bl.a. pædagogiske redskaber kan lære at leve med – ikke en virusinfektion, sygdom eller langvarig forkølelse, som kan helbredes. Autisme kan overordnet sige, at autisme er et andet styresystem for barnets hjerne, end det styresystem de fleste andre hjerne styres af.  Styresystemet bevirker at barnet med autisme tænker og opfatter alt anderledes end børn, der ikke har autisme. Når man anskuer autisme ud fra et perspektiv som en sygdom, der kan helbredes, så er det min opfattelse, at det handicap, som autisme er negligeres. På en måde synes jeg også der tillægges et syn på forældrene, om at de ikke har gjort det godt nok. Som forældre til et barn med autisme vil man gøre, hvad som helst for at hjælpe sit barn, og man reflekterer i meget høj grad over, om noget kunne have været gjort anderledes, så man havde undgået et eller andet eller kunne have optimeret på anden vis – sådan har jeg det i hvert fald selv, og det er også det jeg hører i diverse autismegrupper både virtuelt og den fysiske virkelighed. Jeg har med en mor til et barn med autisme og ADHD, som havde forsøgt sig med noget der minder om “Kernesunde” Ninkas autismekur, men desværre uden nævneværdige resultater – udover, at barnet ikke havde så mange maveproblemer mere efter tarmskyldningerne, hvilket som jeg ser det ikke har ret meget med autisme at gøre.

Helt ærligt, hvis det virkelig var så nemt, at helbrede det handicap, som autisme nu en gang er, så havde vi da gjort det for længst.

Kærligst Maria