-20 % på Kähler og andre boligbrands i Magasin

Uld i børnegarderoben

Uldbody

Før jeg fik børn havde jeg ikke noget særligt for uld – de forældre der gav deres børn uldundertøj på vuggestue og børnehave synes jeg var sådan liiidt for speltagtige, og jeg forstod ikke, hvorfor alt det der med børn skulle køres op på et hysteriske niveau, som nogle forældre gør. Jeg har stadig ikke fundet fidusen i alt det der spelt og nul-sukkerpolitik, men jeg har fundet fidusen for uld.

Dengang vi nåede efterår-vinterhalvåret i Cornelia første leveår lagde hun sig pludselig med en ordentlig gang forkølelse, lungebetændelse og mellemørebetændelse, og jeg havde så ondt af det lille liv, der lå der og var så skidt. Jeg søgt på nettet på forskellige ting, der kunne hjælpe hende, og forebygge, at vi ikke stod samme sted igen x antal uger senere.

Jeg endte med at gå ned i min lokale børnebix, Kære Børn, forklarede situtationen og jeg havde læst noget med uld. Jeg fik et godt tilbud på uld og købte en fin lille garderobe til Cornelia som bestod af bodyer og natdragte i uld/bomuld.

Og ved I hvad? Vi har haft uld i børnegarderoberne lige siden. Nu er børnene blevet store – eller i hvert fald større og over body/natdragt-stadiet, og vi bruger stadig uld. Men da vi endnu ikke har set så voldsomt meget til efteråret endnu, så har vi heller ikke fundet ulden frem herhjemme endnu.

Hvad er det så ulden kan, som er så unikt? Jo ser du, ulden holder på varmen og absorberet fugten fra kroppen på en helt særlig måde. Du kender sikkert godt det der med, at børnene render og leger, bliver varme og sveder. Så bliver tøjet vådt eller fugtigt. Når barnet bliver kølet ned i temperatur igen, bliver det koldt, fordi bomuldstøjet stadig er vådt. Men hvis barnet har en uldundertrøje på, bliver fugten automatisk transporteret væk fra kroppen, og barnet holdes varmt og bliver ikke koldt af det fugtige tøj, når barnet køler af. Derfor har varme børn også glade af ulden.

Tommelfingerreglen for sæsonen for uld hedder sig alle måneder med R – altså september, oktober, november, december, januar, februar, marts og april. I nogle år har det været koldt i august, og så har vi startet med uld allerede der, men vi i år trækker den endnu, selvom vi snart skriver oktober. Nogle år har vi haft et lunt forår, og har pakket ulden væk tidligere end planlagt, og jeg mindes ikke, at vi endnu har brugt uld i hele april.

Jeg er har været mest glad for johas uldprodukter, men Føtex/Bilkas uld/bomuld ligner til forvæksling, så dem bruger vi altså også med stor succes.

Kærligst Maria

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

-20 % på Kähler og andre boligbrands i Magasin