Mormor-og-morfar-onsdag

8 Ting jeg gerne ville have vidst inden vi startede i skole.

Skole

  1. Varme eller våde madpakker resten af skoletiden. Køleskabene er sparet væk, for at spare på strømmen, så madpakkerne hænger i stofposer i “det kolde rum” (i trappeopgangen) – der kan tilføjes køleelementer i madkasserne, men så er alting vådt. Hvad vil du helst skal varme eller våde madder?
  2. Det er ikke kun barnet der starter i skole, det gør forældrene også. Forældrene instrueres i at lære deres børn ting på samme måde, som skolen gør det. Der arrangeres sociale arrangementer for forældrene – nej-nej uden børn, så forældrene rigtig kan lære hinanden at kende.
  3. Bogbindet var vist ikke nødvendigt i år, så nu venter det da bare til næste år.
  4. Man bruger største delen af første forældremøde på, at forældrene diskuterer, hvordan der skal holdes fødselsdag for børnene, hvilken slags gaver der skal gives og hvordan hele det her fødselsdagshejs skal organiseres.
  5. Der laves legegrupper på ca. 4 børn i hver gruppe, for at forebygge mobning, så børnene kommer til at lege med og hos børn, som de normalt ikke ville lege med – altså en form for tvangslegeaftaler med flere børn hjemme hos forældrene. Okay, den havde jeg godt hørt om og gruet for inden skolestarten – jeg er spændt på at prøve det.
  6. Der er ikke tid og overskud til ret meget andet efter skolen/SFO, så legeaftaler, fritidsaktiviteter, familieaktiviteter og andet sjovt holdes på et minimum. Alligevel arrangeres der legeaftaler i stor stil, og herhjemme ender det oftest i trætte og udkørte børn.
  7. Der er ingen af de voksne, der ved hvor dit barn er, når du skal hente i SFO’en, men hvis du er heldig ved en af de 400 andre andre børn det. Ligesom der heller ikke er nogen derved, hvordan barnets dag har været. Nu fortæller hun gerne selv, så jeg er nok ikke den der skal råbe højest her.
  8. Forældreintra bliver dit vigtigste redskab mht. til barnets skolegang. Her foregår al kommunikation mellem lærer og forældre, og forældre imellem. Vil du vide noget? så tjek forældreintra! Jeg har læst mig til, at forældreintra kan eksplodere i indlæg om meninger om alt muligt – det har vi dog ikke oplevet det store til …….endnu

Jeg er sikker på at det her skolenoget, nok skal blive rigtig godt, og vi har haft en god start på det på trods af den omvæltning det er, og det sociale hieraki, der skal forhandles og opbygges i klasse. Alt i alt har jeg nu været fint tilfreds.

Kærligst Maria.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mormor-og-morfar-onsdag