Børnenes fritidsaktiviteter

At gøre hverdagen nemmere.

Nemlig.com

I den travle hverdag fuld af pligter, hvor der bare altid mangler tid, handler det for mig om at gøre hverdagen nemmere, så der bliver mere tid til kys, kram, hygge med mand og børn og alt det sjove vi gerne vi lave.

Jeg havde igennem længere tid insisteret på, at jeg ikke ville have en madplan, og jeg var stærkt imod at vores familieliv skulle lægges i skemaer. Det var nok en “arbejdsskade” fra livet i institutionerne, hvor rigtig meget efterhånden skal puttes ind i et skema. Men da jeg skulle starte op på min kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi efter 15 måneders skøn barsel og sommerferier, hvor jeg skulle have plads i hverdagen til begge børn og helst lige så meget kys og kram, som de var vant til, besluttede jeg mig for at afprøve det der med madplaner og Nemlig.com – bare en enkelt gang, for det var sikkert noget pjat… og mig som hader at finde på aftensmad skulle nu finde på aftensmad til 7 dage på én gang.

Men hold nu op, hvor sparede jeg meget tid!

Madplan

Så jeg har faktisk gjort det siden. Bevares lysten til at lave madplanen er forsvindende lille, men jeg skal kun gøre det én gang om ugen, klikke varerne i kurven hos Nemlig.com, vælge hvornår det passer mig at modtage varerne, og betale ligesom i en hvilken som helst anden netshop. Så klarer Nemlig.com resten – Nemlig finder og pakker varerne og Nemlig slæber varerne op på 2. sal. Jeg hader nemlig også at slæbe varerne hjem og op på 2. sal.

Ja-ja Maria, Nemlig.com vælger varerne – det vil jeg gerne selv gøre. Det er en smagssag. Jeg har fuld tillid til, at de vælger min mango og agurk, OG så har de en fantastisk kundeservice, hvor man enten kan vælge at få pengene retur eller de kommer ud med en ny vare, hvis jeg ikke er tilfreds. Dét kalder jeg service! Hvis jeg kommer hjem med en bakke jordbær fra et almindeligt supermarked, og bærerne ikke er tilfredsstillende, så render jeg altså ikke derned igen, så er det bare ærgerligt! Men hos Nemlig.com er der råd at hente, hjemmefra.

Okay, Maria, men er varerne ikke dyrere end i almindelige supermarkeder? Jo nogle varer er lidt dyrere, så jeg tænker mig altid om, om jeg kan få det væsentligt billigere i mit lokale supermarked. Men Nemlig.com har i skrivende stund 2300 varer, som de prismatcher mod Netto. Jeg mærker ikke en nævneværdig forskel.

Hvad koster fragten så? Fragten koster alt mellem 4 – 44 kr. Jeg holder mig i den billige ende af skalaen og har max givet 19 kr for levering igennem tiden.

Lige nu udvidder Nemlig.com deres kundekreds og åbner i Jylland. Fra den 25. august 2016 er det blevet muligt at handle ved Nemlig.com, hvis man bor omkring Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg og Skanderborg. Åbningskampangen er 50 kr i rabat på den første ordre ved brug af koden: 50JYLLAND – koden gælder ved leveringer i Jylland i august måned.

For god ordensskyld må jeg hellere understrege, at jeg ikke får noget som helst ud af at skrive dette indlæg, det er ren og skær, fordi jeg selv nyder at kunne klare ugens indkøb hos Nemlig.com, og tænker at andre måske også kunne fristes til at spare tid på denne måde.

Kærligst Maria.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnenes fritidsaktiviteter